Hjem / Alt om elbiler / Guides / Hvornår er det billigere at finansiere end at lease en bil?

Hvornår er det billigere at finansiere end at lease en bil?

Det kan være svært at finde ud af, om det bedst kan betale sig at lease eller finansiere. Det rigtige valg er nemlig helt afhængigt af din situation – altså hvor meget du kører, din økonomi, og hvor længe du vil beholde bilen.

Vi ser på, hvad der bedst kan betale sig for dig.

Hvad er egentlig forskellen på leasing og finansiering?

Når du leaser, betaler du et fast beløb hver måned for at køre i den i fx 2-4 år. Der er som regel en grænse for, hvor mange kilometer du må køre, og når tiden er gået, afleverer du bare bilen tilbage. Ofte er service og reparationer med i prisen.

Ved finansiering køber du derimod bilen på afbetaling gennem et lån. Du ejer selv bilen og kan gøre med den, hvad du vil – også sælge den igen, hvis du får lyst. Hvor meget du skal betale hver måned, afhænger af renten på dit lån og, hvor hurtigt du vil betale det tilbage.

Hvornår kan det bedst betale sig at finansiere?

Hvis du vil beholde bilen i mange år, giver det ofte bedst mening at finansiere. Efter 4-5 år er lånet nemlig typisk betalt af, og så har du en bil uden månedlige udgifter. Det samme gælder, hvis du kører langt. Mange leasingaftaler har en kilometerbegrænsning, og hvis du kører over 15.000-20.000 km om året, kan det hurtigt blive dyrt med overkørselsgebyrer. Med en finansieret bil slipper du for det og kan køre, så meget du vil.

Derudover giver finansiering en helt anden frihed. Når du ejer bilen, bestemmer du selv, hvornår du vil sælge den, om du vil lave ændringer på den, og hvordan du vedligeholder den. Og hvis du kan låne penge til under 3-4 % i rente, bliver finansiering ofte billigere end leasing, netop fordi du ikke betaler for en leasingudbyders fortjeneste oveni.

Hvornår giver leasing mere mening?

Leasing er oplagt, hvis du kører under 15.000 km om året - og det gør langt de fleste. Faktisk kører vi i Danmark gennemsnitligt kun omkring 6.000 kilometer om året.

Samtidig vil du så også helt slippe for at skulle tænke på eventuel gensalgsværdi. Det er også oplagt, hvis du foretrækker at skifte bil ofte. Med leasing kan du nemlig få en ny bil hvert andet eller tredje år, uden at du skal bøvle med at sælge den gamle.

Og netop fordi leasingaftaler har faste månedlige ydelser, slipper du for pludselige værkstedsregninger, der ellers kan ramme hårdt – for eksempel hvis gearkassen begynder at drille og skal repareres eller dét, der er værre.

Sådan finder du ud af hvad der er bedst for dig

For mange er leasing den oplagte løsning – især hvis du kører under 15.000 km om året. Du får en ny bil med faste, forudsigelige udgifter og slipper for bekymringer om værditab og uforudsete reparationer, da service og vedligeholdelse ofte er inkluderet. Det kan gøre økonomien mere overskuelig, især hvis du ikke ønsker at binde penge i en bil.

Men finansiering kan stadig være en god mulighed, særligt hvis du planlægger at beholde bilen i mange år eller kører langt. Når lånet er betalt, har du en bil uden faste månedlige udgifter, og du bestemmer selv, hvornår du vil skifte den ud.

Det vigtigste er at regne på den samlede udgift over den periode, du forventer at have bilen.

Vi sidder altid klar til at rådgive dig om dine muligheder og hjælpe dig med at finde den løsning, der passer bedst til dig.